Historisk om ejendommen

Brydes Gård ligger på Christianshavn på hjørnet af Strandgade og Sankt Annæ Gade. Den består af to bygninger – palæet, hvor købmanden boede, og pakhuset.

Brydes Gård er opført på den gamle storgrund nr. 4, udstykket af Christian IV, og i 1623 solgt/foræret til Claus Soll. Da den første ejer af de udstykkede grunde på Christianshavn forpligtede sig til at ”opfylde, indhegne og bebygge” grunden (vådområdet), vides det ikke, om der var tale om et egentligt salg, eller om det var en foræring under pres med medfølgende forpligtelser.

Indtil Brydes Gård blev opført lå storgrunden ubebygget hen på nær fem våninger mod Kongensgade (nu Wildersgade)/hjørnet af Sankt Annæ Gade. Storgrunden var i sidste halvdel af 1600-tallet bl.a. ejet af rentemester Henrik Müller, men fra 1697 og ca. 40 år frem i Det danske ostindiske Kompagnis varetægt (kilde Historiske huse på Christianshavn).

Eksperterne er uenige om hvornår palæet, som er den ene del af vores ejendom, er opført, men byggeåret er i forskellige kilder skudt til et sted mellem 1720 og 1733. Arkitekten er ukendt. På et faktaark om Brydes Gård udfærdiget af Kunstakademiets Bygningsskole, hovedskolens 1. klasse, 1940-41, dateres palæet til 1720-25 (kilde dog ukendt). Dette kunne godt pege i retning af, at palæet er opført af Det danske ostindiske Kompagni før 1737.

Det er en gammel købmandsgård, som ifølge andre kilder muligvis er opført for Christen Daldorph, hvilket kolliderer med ovenstående information. Christen Daldorph var kasserer i Det danske Ostindiske Kompagni, som lå i bygningerne overfor. Han har med sikkerhed ejet ejendommen fra 1737 til 1755, hvor hans søn Mouritz Daldorph arver den.

Strandgade 34 blev tidligere benævnt Topps Gård, efter etatsråd Hans Peter Topp. Han var blevet gift med ejeren, Mette Christine Dinesen, enke efter Mouritz Daldorph, som nævnt ovenfor søn af Christen Daldorph, I dag hedder ejendommen Brydes Gård efter den islandske købmand Niels Nicolai Bryde, som erhvervede ejendommen i 1862. Familien Bryde ejede ejendommen frem til 1913, hvor den gennem et par år havde været annonceret til salg, men i 1913 endte på tvangsauktion.

I en omtale af ejendommen Strandgade 34 i dagbladet Socialdemokraten fra den 29. maj 1913 nævnes, i forbindelse med nyheden om, at ejendommen er sat på tvangsauktion, at ejendommen oprindeligt tilhørte Abraham Lehn, og at Tordenskjold ofte var gæst hos ham. Tordenskjold boede i 1719-1720 i Strandgade 6, og han døde i en duel den 12. november 1720, hvorfor noget kunne tyde på, at Socialdemokraten kan have ret, således at palæet er opført i hvert fald senest i 1720.

Pakhuset, som er den anden del af vores ejendom, er med stor sikkerhed opført i 1777-78 af enken efter ovennævnte Mouritz Daldorph. Dette ses også på slutstenene over portene til Sankt Annæ Gade 1. På stedet havde der tidligere udelukkende ligget træskure.

Palæet har frem til 1913 været benyttet til beboelse, med den mulige undtagelse, at 2. sal i perioder har været udlejet til små enkeltmandsvirksomheder, typisk liberale erhverv som advokater m.m. I midten af 1800-tallet og frem til 1913 ved vi fra politiets persontællinger, at palæet har været udlejet i mindre beboelseslejligheder incl. kælderen. I 1913 køber firmaet Moses & Søn G. Melchior både palæ og pakhus. I 1975 bliver begge ejendomme ombygget til ejerlejligheder.